Fyldte kopper og tallerkner er fast inventar, når Café Gruppen hver torsdag fylder Harmonien

Det er kun den seneste kop kaffe, der varmer, mens de sidste stole bliver hevet frem, så de fire rækker af fremmødte, spændte publikummer i den kolde sal kan få sig et godt grin. Salen er blevet lånt af det ferierende ballethold, så den er iskold.

Heldigvis er der varme på vej, for bag tæppet tripper Annegrethe og Zita for at komme frem på scenen. Det er torsdagen, hvor de skal fremføre deres sketch. Det er et stykke om livet, som salen kan genkende. Et stykke om noget, der er blevet hverdag.

Alt fra elevationsseng til opsamlingstang og voksenbleer bliver mimet af Zita forklædt som Nina Fjumresen, mens Annegrethe har indtaget rollen som kommunens ‘hjælpemiddelskonsulent’ Karina Smartsen og holder snor i publikum. Når publikum er færdig med at slå sig på lårene og har fået ro i lattermusklen, går forsamlingen ind i stuen igen.

Café gruppen, som de kalder sig, kan nå en sidste snak og kop kaffe den torsdag, inden restauranten serverer koteletter i fad for dem, der har meldt sig. Gruppen mødes hver torsdag i de kolde måneder – og når det ikke lige er den travle juletid – og mødestedet er spisestedet Harmonien.

På et af bordene går en seddel rundt med håndskrevne kuglepensstreger. De skrå streger kan være svære at tyde for personer, der er vokset op med, at man tegner på papir og skriver på computer. Der er to kolonner på sedlen. Den er fyldt med navne på personer, der har slået sine folder i Rødvig. Columbus. Buffalo Bill. Femøren. Navnene har alle en historie. Det bliver hurtigt et samtaleemne ved bordet, og som eftermiddagen bliver de to kolonner til tre.

Sidste torsdag læste Ellen-Nora højt om eksistens og sjæl fra en avis med flere årtier på bagen. Ofte er der indslag men ikke altid. Sikkert er det dog, at der er kaffe, kage, sang og dårlig akustik. Der skal tales højt. Sæt nu, at høreapparatet ikke fanger, hvis sidemakkeren byder en kop. Så ja, der bliver skam talt højt i borgerforeningens cafegruppe.

Der er officielt ikke faste pladser, men de fleste sidder ved samme bord som sidste torsdag, for som en fortæller: “interesserer de sig for noget andet ved de andre borde”. Præcis hvor interesserne adskiller hinanden kan til gengæld være svært at gennemskue for en udefrakommende. Alle lader jo til at hygge sig i støjen, kagekrummerne og hinandens selskab i stedet for at sidde alene derhjemme. 

Men sådan er det nu engang i borgerforeningens torsdags café.